Aftenarbejde

Manden sidder ved sit skrivebord. Han arbejder ved sin computer. Han tjekker økonomi. Han skriver nogle breve. Han lytter til musik. Han kom hjem fra sit arbejde for en time siden og han har siddet her i en halv. Han sidder i en stol, som er betrukket med sort betræk af hestehår. Hans stol er lavet mahogni, som gløder varmt.

Han koncentrerer sig, mens han sidder der. Han fokuserer på det, som er placeret foran ham på bordet. Han løfter koppen til sin mund og drikker cortado, som er varm og bitter.

Jeg knæler på en pude, som ligger mellem hans ben. Det er en pude, som jeg har syet og stoppet ud, så den er blød og fast. Mit halsbånd er hæftet til en kæde, der er hægtet fast til en krog, som sidder i stolens træ. En krog er skruet i i det tværgående stykke i lige afstand fra hvert af stolens ben. Min kæde er måske 30-40 centimeter i dens fulde længde, så jeg kan ikke flytte hovedet ret langt væk fra hans skød.

Han har lynet sin lynlås ned, så bulen kan slippe ud. Hans sorte bule er indrammet af lynlås på begge sider. Som en huleåbning af marineblå, som sender sin duft af moskus ud i mod mig. Jeg hviler min kind på hans lårs inderside og presser min næse mod hans bule. Hans duft bliver stærkere, jo længere jeg presser mit ansigt ind mod mørket. Jeg prøver at vride min næse ind under stoffet, men det er meget vanskeligt, fordi jeg ikke kan bruge mine hænder, der er spændt fast ved stolens fødder. Jeg suger hans duft ind, så jeg bliver døsig. Jeg har siddet her i 20 minutter og ventet på, at han skal give efter for min tilstedeværelse.

Han kigger ned på mig, mens han hiver ud i shortsene. Jeg åbner min mund og mærker hans duft blande sig med smagen, som rammer min gane. Han smiler tilfreds og fortsætter sit arbejde, mens jeg får lov til at kaste mig ud i en ren sanseverden. Jeg er helt stille for ikke at forstyrre ham, selvom jeg ikke kan lade være med at forsøge at få hans opmærksomhed. Jeg bruger min tunge så godt jeg kan, jeg åbner mig helt og trykker ham ned i halsen, hvor jeg ikke kan få vejret. Jeg savler på gulvet, fordi jeg ikke kan tørre mig om munden og fordi hans hånd presser min nakke ned mod sit skød. Han bevæger sig ind og ud af min mund i bevægelser, som fortæller mig, at hans tanker er andetsteds. Jeg gør mig mere umage, og hvis jeg strækker min tunge ud, så kan jeg lige akkurat smage mit eget spyt på hans nosser. Jeg viser tænder og mine mundvige krænger sig ud. Min mascara løber vist lige nu, og jeg trækker mig voldsomt tilbage, men mærker trækket i nakken med det samme. Jeg stirrer på mit arbejde, som er hårdt kød, dyppet i en blanding af sej væske og slim. Han glinser i det halvmørke, som jeg deler med ham. Det eneste lys, som jeg kan se, er skæret fra de to arbejdslamper på bord, som sluges af de mørke bukser. Jeg krænger mig tilbage og rokker frem og tilbage, så langt tilbage som kæden tillader, og støder munden frem, så mine tænder rammer hans skamben og mit svælg fyldes helt ud i een bevægelse.

Han sidder og lytter til musik. Han drikker sin kaffe og læser det brev, som han lige har skrevet. Det kan vist godt vente til i morgen. Han skubber sin stol ud og rejser sig op og går ud i deres køkken, hvor han hælder mere kaffe op i sin kop.

Han er gået ud i køkkenet. Jeg ligger her på min pude med hænderne fikseret til stolens fødder og hviler mit hoved på sædet. Jeg hoster lidt mens jeg mærker tårene slippe tårekanalerne. Den ene samler sig ved min næserod og den anden glider ned mod mit venstre øre. Han kommer tilbage. Jeg løfter hovedet og retter ryggen og ser op.

Manden kommer ind til sit bord igen. Han sætter sig til rette i stolen igen. Hans ben er spredt. Han kærtegner hendes kind og kysser hendes læber, som er våde, mens han gør tegn til at slippe hende fri.

Jeg ryster på hovedet og åbner min mund. Han glider dovent, som en våd søløve der dykker, ned i min hals.

Mandeblogger – cortadomarlowe@gmail.com


0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *