Den frygtelige sandhed!

Jeg hedder Sofie, 33 år, gift på 5. år med Jan, der er ansat i fængselsvæsenet.
Jeg er selv uddannet socialrådgiver, og har arbejdet med udsatte borgere, der bl.a. har en udadreagerende adfærd overfor autoriteter. Jeg har egentlig aldrig følt mig utryg, og indtil for nyligt, har jeg været af den opfattelse, man selv styrer sit liv; valg og fravalg, men det er en tryg verden!
Min og min mands verden, skulle dog tage en drejning, vi på ingen måde var forberedt på, og som har forandret mit syn på verden og visse typer af mennesker for altid (jeg har ALDRIG tidligere set mennesker som typer eller at de kunne inddeles i grupper).

Takket vores gode job, har Jan og jeg en stort set sorgløs tilværelse. Vi bor i et hus på lidt over 240 m² i 2 plan. Vi har alt, og alt vi tjener, lægger vi i huset og rejser.
Når man som os er ”overskudsmennesker”, så opstår også behovet for at hjælpe andre. Jan støder jo virkelig på nogle stakler, der kunne bruge lidt stabilitet og støtte for at komme videre. Han har i længere tid arbejdet med unge, der forsøger at komme væk fra bandemiljøet, hvilket er enormt spændende. Jeg har på sidelinjen fulgt arbejdet, og der er virkelig nogle af de unge fyre, der kunne hjælpes langt mere effektivt, hvis de fik muligheden for at blive indlemmet i det almindelige samfund.

Michael var en af disse stakkels unge fyre, der i sin søgen efter uidentitet var havnet midt i bandemiljøet, og efter et mislykket drabsforsøg, sad han nu i fængsel. 20 år gammel, og uden mulighed for at komme videre i et liv, der slet ikke var begyndt. Jeg fik mulighed for at smuglæse hans journaloplysninger, og kunne se, han gik under navnet Mini, hvilket han også ville kaldes. Han lignede på ingen måde en dreng, der kunne finde på at gøre nogen noget! 174 cm. høj, solidt bygget, men med et glad og smilende ansigt.

Jan bøvlede med at trække ham væk fra den hårde kerne i fængslet, og gennem noget projekthalløj, hvor også politiet er med, lykkedes det at få beskrevet et projekt, hvor Mini kunne udsluses til noget, der vel kunne kaldes ”plejefamilie” på nogle ganske særlige forhold, jeg ikke kan komme ind på, men elektronisk fodlænke indgår.

Jan forsøgte forgæves i over 6 måneder at finde nogen, der ville tage Mini. Tingene blev besværliggjort af, der var en ”uduelig” psykolog, der havde undersøgt Mini og fundet, han var karakterafviger. Psykologen mente ud fra MMPI-2 og nogle blækklatter at kunne se, Mini var farlig, og han sikkert var mest farlig overfor kvinder, dette til trods for, Mini aldrig var sigtet for noget, der mindede om personfarlig kriminalitet i forhold til kvinder.

Jan var på sammenbruddets rand, da jeg tog mod til mig og sagde – ”Kan vi ikke selv tage ham?”.
Jan var ikke meget for det, for der var en række komplikationer i forhold til hans rolle og job, men efter at have vendt det med ledelsen, fik vi muligheden. Det var dog sådan, vi kun kunne få 50 % af det, man ville have betalt andre for opgaven, for det skulle jo nødigt hedde sig, vi gjorde det for pengenes skyld.

Jeg var med til det indledende møde med Mini. Han blev så glad, han næsten græd, hvilket de drenge sjældent gør. Det føltes simpelthen bare så rigtigt!
Psykologen, der havde skrevet rapporten skulle være vores supervisor, og i en pause trak han mig til side og sagde, jeg simpelthen skulle passe ufatteligt godt på mig selv, og det efter hans mening var et forrykt projekt, vi havde kastet os ud i.
Jeg blev rasende, og vi kontaktede ledelsen i fængslet og fremførte, vi ikke kunne samarbejde med den psykolog, og han under ingen omstændigheder kunne være vores supervisor. Dagen efter fik vi en mail om, han ikke ville blande sig mere. Nu lå alt klar, og Mini kunne flytte ud til os og bo på 1. sal. Jan havde skaffet ham et job hos en mindre mekanikker, da vores lokale motorcykelforhandler ikke ville have Mini – ”Han kender alle de forkerte, og kommer han her, så render de med hele lortet” sagde han. Man kan virkelig mærke, hvor store fordomme der ligger i vores samfund…

Mini flyttede ind. Det var ikke lavet som første skoledag, men der var lidt feststemning over det. Han sagde ikke så meget, og da jeg så ham udenfor fængslet, var han ligesom lidt forandret. Han virkede større, og han havde en del tatoveringer, jeg slet ikke havde bemærket før.
Der var simpelthen ikke nogle problemer de første 9 uger. Mini passede sine ting, og ham og Jan kom godt ud af det med hinanden. På en eller anden måde, blev de ligesom lidt venner, og når jeg stod og så på dem på afstand, gik det op for mig, at Mini mere og mere blev en eller anden form for overhund; det skete sådan helt i det skjulte, og jeg er sikker på, Jan slet ikke bemærkede det.
Det blev frygtelig tydeligt for mig, da de for sjov brydede i haven. Mini var sindssygt smidig og hurtig, og han kunne nogle tricks, der fuldstændigt satte Jan ud af spillet. På et tidspunkt, da han var rullet rundt om Jan, og dermed var kommet om på ryggen af Jan, levede han en lynhurtig strangulering, og da han havde fat der, tog han øjenkontakt med mig. Jan klappede af, men det var først, da jeg rystede hysterisk på hovedet, han slap, og grinende klappede Jan på skulderen – ”Du lod mig vinde, din gamle fængselsrotte” sagde han, og Jan grinede med.
Jeg stod med en følelse af, Jan slet ikke kunne se, han var fuldstændigt sat ud af spillet; måske ville det ødelægge hans selvværd og selvbillede at skulle se i øjnene, han var den lille her. Jeg turde slet ikke sige det til Jan, men jeg vidste, det ville blive et problem.

Jeg var blevet rigtigt bange efter den episode ude i haven. Mini ændrede også adfærd overfor mig. Han gik med et selvfedt smil, når vi var alene i huset, og det var som om han sagde – ”Jeg kan fucking tage dig, og gøre hvad jeg vil, hvis, og når, jeg vil”.
Han fik også Jan overtalt til at gøre nogle ting, der stred mod betingelserne for, vi måtte have ham, og når Kan havde sagt ”ja” til en ting, så lå der en skjult trussel når Mini spurgte om noget nyt. Både Jan og jeg stod til at miste jobbet til sidst. Jan havde bl.a. været ude og betale noget narkogæld for Mini, og for ikke at forværre situationen for Mini, havde Jan ikke underrettet nogen om det.

Jeg kom hjem en mandag eftermiddag, hvor Mini også var i huset. Han havde sit eget badeværelse ovenpå, så det var lidt af et chok for mig, da han kom splitternøgen ud fra vores, da jeg trådte ind i gangen.
”Hvad fanden laver du” fik jeg spurgt, men han kikkede bare på mig, så smed han sin mobil over til mig.
”Hvad skal jeg med den?” spurgte jeg, og han kom tæt hen til mig. Først her opdagede jeg, han absolut ikke var Mini for neden. Hans pik var stor, rigtig stor, og da han så, jeg kikkede smilede han bare for sig selv.
”Prøv at se her” sagde han. Der var et billede af Jan, klart og tydeligt, hvor han gav nogle penge til en eller anden fyr.
”Her køber Jan sgu dope, den slyngel” grinede Mini velfornøjet.
Her gik sandheden for alvor op for mig, og jeg kunne se, hvordan en nøje tilrettelagt plan, der var sat i gang. Jan havde betalt Minis gæld, og nu var Jan fotograferet i en situation, der ville betyde total undergang for vores tilværelse, hvis den blev kendt.
Mini kikkede mig ind i øjnene og sagde – ”Om jeg er her eller i Statsfængslet Østjylland er fucking ligegyldigt for mig”, og jeg vidste med det samme, at det var rigtigt; han var på ingen måde bange for at ryge tilbage igen!
Jeg kunne ingenting sige. Jeg stod bare lammet, og Mini gjorde ingenting, men gik bare grinende op på sit kammer.

Mennesker som Mini, der har levet med vold og trusler, har et indblik i vores andres psyke, vi slet ikke kan forstå. Han vidste godt, at når jeg fik tid til at tænke over tingene, så ville jeg blive meget mere medgørlig, end hvis han havde gjort noget med det samme.
Man lærer at agere i frygten, og jeg kunne ikke fortælle Jan om tingene, for hvad skulle han gøre?
Mini havde os nøjagtigt der, hvor han ville!

Den næste uge, skete der ingenting.
Ugen efter havde jeg 2 halve fridage, og jeg glædede mig som en sindssyg til at få slappet af. Onsdag stod Jan og Mini op og tog på job, så jeg vidste, at når jeg kom hjem kl. 11:30 så havde jeg huset helt for mig selv.
Det var skønt at komme hjem, og jeg sparkede skoene af i gangen, og planen var et hurtigt bad, og så en tur i solariet.
Jeg smed tøjet på vej ud i bad, og det var simpelthen som en skøn drøm, da det varme vand ramte min nøgne krop. Jeg ”svømmede” helt hen i velvære, der pludselig blev afbrudt ved badeforhænget blev trukket til side. Jeg vendte mig forskrækket omkring, mens jeg forsøgte at dække mig med arme og hænder, mens jeg skreg. Der stod Mini med sin tatoverede nøgne krop og kikkede på mig. Han brølede ”Hold kæft” og jeg blev så overrasket, jeg bare klappede i. jeg begyndte at græde, men der var ingen medfølelse i hans øjne – ”Tag dig sammen kælling” snerrede han. Han skubbede mig ind mod bagvæggen i brusekabinen og trådte selv ind. ”Vend dig om, så vasker jeg dit hår” kommanderede han blidt. Jeg turde ikke andet end at makke ret, og mens jeg stod der med ryggen til ham, begyndte han at vaske mit hår. Han var blid og følsom, og han tog sig god tid. Han sagde ingenting, så det var som om, situationen ændrede karakter, og jeg ikke kunne fastholde frygten, selvom den stadig sad i mig.
Han skyllede shampooen ud, og sagde blidt, det skulle have en tur til, og så en omgang lotion, så mit hår ikke filtrede. Han var utrolig blid igen, men midt i det hele vendte han mig, så jeg stod med ansigtet mod bruseren, hvor der hænger en stang, som man kan justere højden på.
”Tag fat i stangen” sagde han, og førte mine hænder op, så de begge havde fat i stangen. Samtidigt tran han mine hofter lidt tilbage, så vi fik kontakt, når han lænede sig frem mod mig for at vaske håret. Jeg kunne pludselig mærke hans store pik, der strejfede mine baller. Jeg forsøgte at flytte mig, men med rolig stemme sagde han, at det skulle jeg ikke gøre.
Pludselig skete det! Han gik lidt ned i knæ bag mig, og hans hænder gled fra håret og ned på mine hofter, som han holdt i et jerngreb. Stille og roligt trængte han op i mig, og han må have gjort sin pik våd i spyt, for jeg var ikke våd dernede, men den store pik gled stille og roligt op i mig. Jeg var lige ved at give slip i stangen, men igen kom hans iskolde kommanderende stemme – ”det tror jeg ikke, du skal gøre”.
Han slap mine hofter, og han begyndte at vaske mit hår igen, mens han stille og roligt kneppede mig bagfra. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, at en mand kunne koordinere sine bevægelser på den måde.
Jeg sank nærmest helt hen i nydelse, meget mod min vilje, og jeg blev så blød i knæerne, han ikke kunne blive ved.
Han snuppede håndklædet, og lagde det på gulvet efter han slukkede for vandet. Han pressede mig ned på alle fire, og med et fast greb om hofterne, trængte han op i mig igen. Denne gang var der ikke brug for at fugte hans pik, for jeg var drivende våd. Han simpelthen skampulede mig der i brusekabinen, så jeg slet ikke kunne holde fokus på andet end følelsen af den store pik, der næsten vendte vrangen ud på mig, mens den kørte ud og ind som et stempel. Jeg kunne til sidst slet ikke kontrollere min krop, og for første gang i mit liv, kom jeg ved bare at blive kneppet.
Han fortsatte i et hæsblæsende tempo, og det begyndte at gøre ondt, men det var samtidigt så ufattelig skønt, jeg slet ikke kan beskrive det. Jeg kunne mærke, han var ved at komme, og jeg blev grebet af en lettere panisk stemning, for jeg ville under ingen omstændigheder have, han skulle komme oppe i mig. Jeg forsøgte at kravle væk, og da det ikke lykkedes, ville jeg lægge mig ned på maven, så han måtte stoppe. Han rev fat i mine arme, og vred dem om på ryggen, så det gjorde ondt.
”Så du vil lege din lille møgfisse” snerrede han, mens han satte tempoet ned, for til gengæld at hamre den store pik så langt og dybt op i mig, det gjorde ondt i maven. I det stille og rolige tempo kunne jeg mærke, han nød tingene på en anden måde. Det var som om, den fulde kontrol og hans langsommere bevægelser, gav ham en helt vanvittig velfølelse, der kom til udtryk i det nærmest dyriske brøl, da han tømte sin pik langt oppe i mig. Jeg kunne ligefrem mærke, hvordan han kom!
Han holdt mig fast, med hænderne på ryggen, mens han pustede ud. Hans pik blev åbenbart ikke slap lige med det første, som jeg var vant til med Jan.

Da han slap mig, var det nærmest et brutalt skub, der gjorde, jeg bankede hovedet ind i kanten af brusekabinen. ”Du bliver liggende, så jeg kan se, hvordan mit piksnot løber ud af din luderfisse” sagde han med et smil, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Han tog sin mobiltelefon, og ville tage billeder. Jeg drejede hovedet væk, men han sagde stille og roligt – ”Enten kikker du herop, ellers har du ikke brug for at kikke på noget mere!”. der var en uhyggelig trussel i det, han sagde, selvom det ikke virker sådan, når det bare står skrevet på et stykke papir.
Jeg kikkede op, og han tog nogle billeder. Hans pik blev stille og roligt slap, og jeg kunne med væmmelse se en dråbe sæd, der kom frem fra hullet i hovedet.
”Op på knæ” befalede han. Det gik åbenbart ikke hurtigt nok, for han rev fat i mit hår, og så måtte jeg op på knæ.
”Sut min pik ren for dine klamme safter” sagde han. Jeg måtte sutte hans pik ren for resterne af hans sperm og mine egne safter, mens han stod med mobilen og tog billeder.
”Nu kikker du op og smiler” og jeg måtte gøre det, som han sagde, mens han stod og grinende tog billeder.
Han tog billeder, hvor jeg slikkede på hans pik, mens jeg holdt den i hånden, som gjorde jeg det af egen fri vilje.

Uden et ord, vendte han om og gik sin vej. Jeg kom rystende på benene, og så i spejlet, jeg havde en ordentlig bule og blåt mærke i venstre side af hovedet. Det havde han meget behændigt undgået at tage billeder af!
Jeg gik i bad igen, og midt i badet, brød jeg sammen i gråd. Jeg græd og græd, indtil jeg løb tør for tårer; hvordan kunne tingene pludselig have udviklet sig til dette mareridt?

Jeg hørte jan kom hjem, og jeg fik travlt med at ordne mig, for han måtte under ingen omstændigheder opdage, hvad der var sket.
Da Jan så mig, blev han forfærdet – ”Hvad satan er der sket?”.
Jeg forklarede, jeg havde hørt telefonen ringe, og jeg troede, det var ham, så jeg havde skyndt mig ud af badet, men i skyndingen var jeg gledet, og havde banket hovedet imod.
Han pustede på det blå mærke, som man gør med et barn, og så kyssede han mig. Pludselig kunne jeg mærke hans tunge i min mund, og jeg kunne ikke rigtige finde på noget at gøre for at forhindre ham, så han stod med sin tunge legende rundt i den mund, der lige havde slikket Minis sperm og mine safter i sig.
Mini stod på trappen og smilede til mig bag Jans ryg. Triumfen lyste ud af hans øjne; han ejede os med alt hvad vi ejede og havde.

Jeg kunne simpelthen ikke have sex med Jan den aften, for mit underliv var gennembanket af Minis pik. Jeg var simpelthen så øm, det gjorde ondt op i maven.
Jan var forstående, da jeg fortalte, jeg havde mavesmerter.

Næste morgen var både Jan og Mini væk, da jeg kom ud i køkkenet. Jeg ville sådan have ønsket, Mini var der, for jeg havde samlet mod til at sige nogle ting, men det var som om, han vidste, at når der gik lidt tid, så vænnede vi os til tingene, os så kunne han manipulere os som han ville.

Tre dage senere havde jeg ham på tomandshånd. Jeg fik kun lige sagt, der var noget, jeg ville tale med ham om, men så overtog han fuldstændigt samtalen. Han fortalte, jeg var hans luder, og hvordan havde jeg forestillet mig, jan ville tage det, når han fik at vide, at det blå mærke i hovedet stammede fra, han havde kneppet mig på badeværelset. Han havde simpelthen fået mig til at gå i en fælde, hvor jeg ikke kunne fortælle om tingene, og jeg ville fremstå som utroværdig. Jan ville aldrig tro på, det ikke var frivillig sex, når jeg ikke havde fortalt ham sandheden om det blå mærke. Fuck, hvor havde jeg været dum!

”Prøv at høre her sveske, om et par måneder, får jeg en lejlighed, og så er jeg videre, og du er af med mig, men i den mellemværende periode, så gør du som jeg siger” sagde han med det venligste smil, man kunne forestille sig. Det var så ondt og manipulerende, og truslen om han ville afsløre mig og sikkert også Jan, var så tydelig, som bulen i hans bukser.
”En del af handlen er, jeg får et blowjob, inden jeg går på job, for ellers får din kollega Susanne et sjovt billede af dig til formiddagskaffen” kom det fra ham.
Han sad med let spredte ben på en køkkenstol, og hans store pik hang ud af lynlåsen på hans cowboybukser. Jeg måtte lægge mig på knæ foran ham, og sutte hans pik, mens han igen tog nye billeder. Jeg var klar til at tage på job, så han fik nogle ”gode” billeder af mig, hvor jeg har fuld make up på, og ligger på knæ og guffer hans store fede pik i ansigtet.
Jeg har aldrig ville sluge, men her var ingen kære mor. Da jeg kunne mærke, han var ved at komme, tog jeg ham ud af munden, og ville spille den af.
”Hvad satan laver du sæk” kom det hidsigt fra ham. Han rejste sig op, og rev fat i mit hår, så det gjorde ondt.
”Nu stikker du tungen ud, og så spiller du min pik, så jeg sprøjter ind i din mund. Klatten skal ligge i munden og på tungen, for ellers ryger det billede af sted, og du får sådan et par flade, du ikke kan gå på job” snerrede han.
Jeg begyndte at græde, men det kom bare et – ”Stop det der, din flæbende luder” og så var det som om, jeg ikke kunne græde, så bange var jeg.
Jeg har aldrig vidst, hvor meget sperm, der kommer, men det er meget. Jeg følte, der lå en sø i min mund, og der var nogle klamme klatter på min tunge. ”Ikke synke endnu” kommanderede han, og så tog han billeder af min mund med spermen liggende på tungen. Jeg måtte sluge hele den klamme ladning, og det var på vej op igen flere gange.

Mini vippede pikken ind på plads i bukserne, og sagde pænt ”tak” og så gik han.
Det ”tak” pissede mig helt af, for det var som om, jeg havde gjort ham en tjeneste.

Da jeg kørte på job tænkte jeg, at nu kunne det ikke blive meget værre, men jeg skulle tage så grueligt fejl, men fortsættelsen må du vente lidt på.

Forfatter: boundforfun@live.com


0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *